København, 2014-04-17 20:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddeler i dag, at de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har godkendt registreringsansøgningen for RAGWITEK®. RAGWITEK®, som ALK har udlicenseret til Merck (kendt som MSD uden for USA og Canada) i Nordamerika, er et allergenekstrakt indikeret til behandling af ragweedinduceret allergisk rhinitis med eller uden konjunktivitis i patienter diagnosticeret med en positiv hudpriktest eller specifik IgE test over for ragweedpollen. RAGWITEK® er godkendt til brug i voksne fra 18 til 65 år. RAGWITEK® er ikke indikeret til akut lindring af allergiske symptomer. Jens Bager, ALKs administrerende direktør, siger: “Ragweedallergi er den næsthyppigst forekommende pollenallergi i USA. Med FDAs godkendelse af RAGWITEK® vil amerikanske patienter, der lider af moderat til svær ragweedallergi, nu få adgang til effektiv, brugervenlig og veldokumenteret behandling.” ALKs partnerskab med Merck omfatter udvikling, registrering og kommercialisering af en portefølje af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i Nordamerika. RAGWITEK® er den anden af ALKs tabletter, der er godkendt af FDA. Den tredje tablet mod husstøvmideallergi er i klinisk fase III. Jens Bager fortsætter: “Med to produkter på markedet i USA og en tredje tablet i den afsluttende kliniske fase III har vi taget et vigtigt skridt mod at kommercialisere tabletbaseret allergiimmunterapi globalt.” FDAs godkendelse af RAGWITEK® udløser en milepælsbetaling fra Merck til ALK. Som følge heraf opdaterer ALK sine finansielle forventninger til 2014. Milepælsbetalingen vil blive bogført som omsætning fra SLIT-tabletter i Nordamerika, og ALK forventer nu, at det primære driftsresultat (EBITDA) vil blive op til DKK 400 mio. (tidligere 375-400) før særlige poster, indtjening fra produktleverancer samt mulige salgsroyalties i Nordamerika. ALK-Abelló A/S ALK afholder en investorbriefing for institutionelle investorer, analytikere og medier i New York City den 21. maj 2014. Yderligere oplysninger offentliggøres senere. Eventuelle spørgsmål vedrørende arrangementet bedes rettet til Janet Dally på janetdally@maidstonelifesci.com (+1 609-466-0466
For yderligere oplysninger kontakt venligst: Om RAGWITEK® Om ALK Om samarbejdet med Merck i Nordamerika |
|
News release
Links:
ALK: FDA godkender Mercks tabletvaccine mod ragweedallergi RAGWITEK®
ALK: FDA godkender Mercks tabletvaccine mod ragweedallergi RAGWITEK®
April 17, 2014
