København, 2017-09-27 09:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at de japanske sundhedsmyndigheder har godkendt registreringsansøgningen indsendt af selskabets partner, Torii Pharmaceutical Co., Ltd., for tabletvaccinen mod japansk cedertræsallergi, der vil blive markedsført under navnet CEDARCURE™. CEDARCURE™ er baseret på den samme tabletteknologi, som bruges i ALKs græs-, ragweed- og husstøvmidetabletter, og er udviklet af Torii i samarbejde med ALK specifikt for det japanske marked, hvor japansk cedertræsallergi er meget udbredt. Japan er verdens næststørste marked for allergimedicin efter USA. Ca. 25 % af den japanske befolkning lider af høfeber, og ca. 70 % heraf lider specifikt af japansk cedertræsallergi. Japansk cedertræsallergi forekommer i alle aldersgrupper, men ny forskning viser, at allergien opstår tidligere end før. CEDARCURE™ er godkendt som allergivaccination til behandling af japansk cedertræsallergi (høfeber) i voksne og børn og er den første tabletvaccine i Japan, der er godkendt til behandling af både voksne og børn. Carsten Hellmann, ALKs adm. direktør, siger: "Godkendelsen er kulminationen på flere års succesfuldt forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Torii og ALK, et partnerskab, som vi forventer vil bidrage til ALKs omsætning i mange år fremover. Det er også endnu et fremskridt for tabletteknologien og udvider vores globale portefølje af registrerede allergivacciner ved at føje japansk cedertræsallergi til sortimentet, der allerede inkluderer behandling mod græs-, ragweed- og husstøvmideallergi. Derudover har vi en tablet mod træpollenallergi på trapperne inden for en overskuelig fremtid." ALKs partnerskab med Torii blev etableret i 2011 og dækker udvikling, registrering og kommercialisering af CEDARCURE™ og ALKs husstøvmidetablet ACARIZAX®, der blev godkendt i Japan i 2015 og er lanceret under navnet MITICURE™. I marts 2017 indsendte Torii en registreringsansøgning for MITICURE™ til behandling af børn baseret på positive kliniske fase III-resultater. Lanceringsdatoen for CEDARCURE™ vil blive besluttet, når aftalen om pris og tilskud med de japanske sundhedsmyndigheder foreligger. ALK er berettiget til at modtage royaltybetalinger fra salget af CEDARCURE™, der vil blive bogført som indtægt fra partnerskaber i Internationale markeder. Denne meddelelse ændrer ikke ved ALKs forventninger til regnskabsåret 2017. ALK-Abelló A/S
Om ALK Om Torii Pharmaceutical Co., Ltd. |
|
News release
Links:
ALKs partner, Torii, opnår godkendelse af tabletvaccine mod japansk cedertræsallergi i Japan
ALKs partner, Torii, opnår godkendelse af tabletvaccine mod japansk cedertræsallergi i Japan
September 27, 2017
