København, 2015-09-28 09:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF): Godkendelsen udløser en milepælsbetaling til ALK. ALK forventer nu et primært driftsresultat (EBITDA før særlige poster) eksklusive salgsroyalties og eventuelle yderligere milepælsbetalinger fra partnerskaber på DKK 350-400 mio. (tidligere DKK 250-300 mio.) ALK meddelte i dag, at de japanske sundhedsmyndigheder har godkendt registreringsansøgningen for tabletvaccinen mod husstøvmideallergi, MITICURE™. MITICURE™ er det japanske varemærke for tabletvaccinen mod husstøvmideallergi, som ALK har givet i licens til Torii i Japan. MITICURE™ er godkendt til voksne og unge (12-64 år) som allergiimmunterapi til behandling af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider. Parallelt med godkendelsen har Torii i dag meddelt, at man påbegynder et nyt klinisk fase III-studie for at undersøge sikkerheden og effekten af MITICURE™ i børn (5-11 år). Studiet forventes at omfatte ca. 400 patienter. Jens Bager, ALKs administrerende direktør: "Tabletvaccinen mod husstøvmideallergi – et produkt, der er af væsentlig betydning for vores planer om at globalisere såvel produktporteføljen som virksomheden – er nu godkendt i to af verdens tre vigtigste farmaceutiske markeder. Godkendelsen i dag følger den europæiske godkendelse, som vi fik i august og anerkender igen produktets særdeles robuste kliniske data." ALKs partnerskab med Torii omfatter udvikling, registrering og kommercialisering af to tabletvacciner (allergiimmunterapi) i Japan. MITICURE™ er det første af disse produkter, der bliver godkendt, og Torii vil efter dagens godkendelse forsætte sine lanceringsplaner, så snart de japanske myndigheder har fastsat en pris på MITICURE™. Torii forbereder i øjeblikket indsendelsen af en registreringsansøgning for det andet produkt, en tabletvaccine mod allergi forårsaget af japansk cedertræpollen, efter en succesfuld afslutning af et fase II/III-studie tidligere i år. Tabletvaccinen mod husstøvmideallergi blev for nylig godkendt i 11 europæiske lande og forventes lanceret på de første europæiske markeder inden for de næste seks måneder under produktnavnet ACARIZAX. Tabletvaccinen mod husstøvmideallergi er også under udvikling til andre markeder i verden i samarbejde med ALKs partnere: MSD (kendt som Merck i USA og Canada) i Nordamerika, Abbott i Rusland og bioCSL i Australien og New Zealand. Udviklingsaktiviteterne har omfattet ca. 6.000 patienter verden over og gør ALKs tabletvaccine til det bedst dokumenterede produkt inden for allergivaccination nogensinde. Den japanske godkendelse af MITICURE™ udløser en milepælsbetaling til ALK fra Torii. Som følge heraf opjusterer ALK sine finansielle forventninger til 2015. Milepælsbetalingen vil blive bogført somOmsætning fra SLIT-tabletter under Internationale Markeder. ALK forventer nu et primært driftsresultat (EBITDA før særlige poster) eksklusive salgsroyalties og eventuelle yderligere milepælsbetalinger fra partnerskaber på DKK 350-400 mio. (tidligere DKK 250-300 mio.). ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst: Om ALK Om Torii Pharmaceutical Co., Ltd. Om husstøvmideallergi Om allergi i Japan og samarbejdet med Torii |
|
News release
Links:
ALKs partner, Torii, opnår godkendelse af tabletvaccine mod husstøvmideallergi i Japan
ALKs partner, Torii, opnår godkendelse af tabletvaccine mod husstøvmideallergi i Japan
September 28, 2015
