Generalforsamling i ALK-Abelló A/S afholdt den 12. marts 2015 København, 2015-03-12 17:38 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) afholdt ordinær generalforsamling den 12. marts 2015. På generalforsamlingen skete følgende: - Årsrapport 2014 blev godkendt, og der blev meddelt decharge for bestyrelse og direktion.
- Der blev truffet beslutning om at udbetale et ordinært udbytte på 5,00 kr. pr. A-/B-aktie a 10 kr.
- Bestyrelsens vederlag for indeværende år blev godkendt. Vederlaget er uændret i forhold til 2014.
- Steen Riisgaard blev genvalgt som formand for bestyrelsen, og Lene Skole, der indtrådte i ALKs bestyrelse i 2014, blev valgt som næstformand for bestyrelsen.
- Anders Gersel Pedersen og Jakob Riis blev genvalgt til bestyrelsen.
- Lars Holmqvist og Per Valstorp blev nyvalgt til bestyrelsen. Christian Dyvig og Thorleif Krarup genopstillede ikke.
- DELOITTE Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.
- Mindre tilpasninger af retningslinjerne for incitamentsaflønning af direktionen blev godkendt.
ALK-Abelló A/S For yderligere oplysninger kontakt venligst: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576 |