København, 2014-03-17 15:36 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Aktieoptionsprogram Aktieoptionerne kan udnyttes i perioden fra den 1. marts 2017 til den 1. marts 2021 i de handelsvinduer, der efterfølger offentliggørelsen af hver års- eller delårsrapport. Såfremt optionsmodtagerne ikke har udnyttet optionerne ved udløbet af den anførte periode, bortfalder optionerne uden yderligere kompensation til optionsmodtagerne. Udnyttelsesprisen for optionerne er fastlagt til kurs 669, svarende til et gennemsnit af lukkekurserne for selskabets aktie på NASDAQ OMX Copenhagen i perioden den 10. - 14. marts 2014 (begge dage inklusive). Dertil lægges en årlig forrentning på 2,5 %, som pålægges første gang den 1. marts 2015. Ved udbetaling af udbytte korrigeres optionernes udnyttelseskurs, således at 1 DKK i udbytte pr. aktie medfører et fradrag på 1 kurspoint på udnyttelsesprisen. Markedsværdien for den besluttede optionsordning på 53.400 optioner udgør ca. 6,5 mio. DKK ved anvendelse af Black & Scholes modellen til værdiansættelse af aktieoptioner. Ved beregningen er der forudsat en udnyttelseskurs på 739, at der udbetales udbytte på 5 DKK pr. aktie pr. år, en volatilitet på 25 % p.a. og en risikofri rente på 1,20 % p.a. Under IFRS regnskabspraksis bliver incitamentsordningen udgiftsført over optjeningsperioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive funktionsområder. Tildelingen af aktieoptioner ændrer ikke ved selskabets økonomiske forventninger. Der er ikke tildelt optioner til bestyrelsens medlemmer. ALK-Abelló A/S Kontaktperson: Steen Riisgaard, bestyrelsesformand, tlf. 4574 7576 |
|
