Til Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 10 • 2007 22. maj 2007 Delårsrapport 3 måneder (Q1) 2007 (urevideret) Økonomiske resultater 3 måneder 2007 (Sammenligningstal for samme periode sidste år er anført i parentes) - Nettoomsætningen steg til 450 mio. DKK (395) - Salget af allergivacciner steg organisk med 17 % - Som forventet blev salget af GRAZAX® 10 mio. DKK - Det primære driftsresultat (EBIT) blev 240 mio. DKK (57) og inkluderer en up front-betaling fra selskabets amerikanske samarbejdspartner Schering-Plough - Resultat før skat (EBT) blev 242 mio. DKK (61) - Periodens resultat, der blev 202 mio. DKK, er påvirket af en ekstraordinær indtægt på 37 mio. DKK Forretningsmæssige hovedbegivenheder Samarbejdsaftalen mellem Schering-Plough og ALK-Abelló, som blev indgået den 3. januar, blev i februar godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder. ALK-Abelló modtog i den forbindelse 199 mio. DKK i up front-betaling fra Schering-Plough. Schering-Plough har meddelt ALK-Abelló, at de ønsker at fortsætte den videre farmaceutiske udvikling af den tabletbaserede allergivaccine mod ragweedallergi. Siden årsskiftet er GRAZAX® lanceret i Danmark, Irland, Norge, Storbritannien, Sverige og Østrig til priser, der svarer til det opnåede prisniveau i det første lanceringsland, Tyskland. Forventninger til regnskabsåret 2007 For regnskabsåret 2007 forventer ALK-Abelló fortsat en nettoomsætning inklusive salg af GRAZAX® på 1.650-1.700 mio. DKK (1.519). Den organiske vækst i salget af allergivacciner forventes at blive 15-19 %. Det primære driftsresultat vil være påvirket af betydelige omkostninger til salg og markedsføring af GRAZAX® og af omkostninger til opstarten af selskabets to partnerskabsaftaler. Primært driftsresultat (EBIT) forventes fortsat at udgøre 200-220 mio. DKK og inkluderer en indtægt fra Schering-Plough på 199 mio. DKK. Resultat før skat (EBT) forventes fortsat at udgøre 230-250 mio. DKK og resultat efter skat 130-150 mio. DKK. Dertil kommer en ekstraordinær indtægt på 37 mio. DKK, således at årets samlede resultat forventes at blive 167-187 mio. DKK. Kontaktperson: Adm. direktør Jens Bager, telefon 4574 7445. ALK-Abelló afholder i dag kl. 12:30 (CET) en telefonkonference for analytikere og investorer, hvor adm. direktør Jens Bager gennemgår resultaterne. Danske deltagere skal senest kl. 12:25 (CET) ringe på telefon 7026 5040, mens internationale deltagere skal ringe på +44 208 817 9301 inden kl. 12:25 (CET). Telefonkonferencen kan også følges live på hjemmesiden www.alk-abello.com, hvor den tilhørende præsentation vil være tilgængelig kort før start. |
|
News release
Links:
Delårsrapport 3 måneder (Q1) 2007
Delårsrapport 3 måneder (Q1) 2007
May 22, 2007
