Generalforsamling
ALK-Abelló A/S afholdt ordinær generalforsamling torsdag den 18. marts 2021.
På generalforsamlingen skete følgende:
- Årsrapport 2020 blev godkendt, og der blev meddelt decharge for bestyrelse og direktion.
- Der blev truffet beslutning om ikke at udbetale ordinært udbytte.
- Vederlagsrapporten for 2020 blev godkendt.
- Bestyrelsens vederlag for indeværende år blev godkendt.
- Anders Hedegaard blev genvalgt som formand for bestyrelsen.
- Lene Skole blev genvalgt som næstformand for bestyrelsen.
- Lars Holmqvist, Jakob Riis og Vincent Warnery blev genvalgt til bestyrelsen. Gitte Aabo og Bertil Lindmark blev nyvalgt til bestyrelsen.
- PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for selskabet.
- Følgende forslag fremsat af bestyrelsen blev godkendt:
(a)Bemyndigelse til bestyrelsen vedr. afholdelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling.
(b)Udarbejdelse mv. af selskabsmeddelelser og dokumenter til generalforsamlingens interne brug på engelsk.
(c)Skadesløsholdelse af bestyrelses- og direktionsmedlemmer.
(d)Opdatering af vederlagspolitikken.
*******
Aktionæroplysninger
Selskabets samlede aktiekapital udgør nominelt kr. 111.411.960, hvoraf nominelt kr. 9.207.600 er A-aktier, nominelt kr. 920.760 er AA-aktier og nominelt kr. 101.283.600 er B-aktier.
Selskabets aktiekapital er fordelt på aktier med en pålydende værdi a kr. 10. Hver A-aktie på nominelt kr. 10 giver 10 stemmer, hver AA-aktie på nominelt kr. 10 giver 10 stemmer, og hver B-aktie på nominelt kr. 10 giver 1 stemme.